Louis Nielsen heimkallaður
Mánadagin 22. september bórust boðini, um at Louis Nielsen ikki longur var okkara millum. Hann hevur verið sjúkur í drúgva tíð, og nú var tíðin komin at fara avstað, sum Paulus málber seg. Við burturferð Louis Nielsens hava samkomurnar mist ein gávaðan bíblulærara, sum við mynduleika og nógvari, fjølbroyttari vitan lærdi út frá orði Harrans. Hetta gjørdi hann trúliga, bæði í talu og skrift. Íðin og halgaður bar hann Orðið fram “í tíð og ótíð”. Louis hevði nógvar keldur at oysa út av og hevði um somu tíð stóra umsorgan fyri fólki Guds. Hetta kom ikki minst fram í “hirðabrævinum”, sum mong okkara fingu um ársskiftið.
Louis var jú hálvur føroyingur, og hann ferðaðist eisini ofta til Føroya, serliga á yngri árum. Har hevði hann nógvar vinir og var nógv avhildin.
Brøðrasamkoman í Thorsgade 40 á Nørrebro var hansara upprunaliga andaliga heim. Hendan samkoman var ikki stór, hølið var lítið, og kortini trein Louis inn á talarapallin við rúmligum og víðum sjónarringi, sum kom at merkja hann gjøgnum alt lívið.
Louis savnaðist seinnu, nógvu árini við samkomuni í Kristent Fællesskab, men varveitti sambandið við samkomuna, haðani hann var komin, har hann vitjaði javnan, trúfastur sum hann var. Mong okkara minnast við takksemi aftur á tað, sum Louis gav okkum á bíbliutímum, fundum og gjøgnum tíðarrit – ja, heilt frá ungum árum av.
Louis hevði ein góðan stuðul í føroysku konu síni, Ólrunn, sum var um hann til tað síðsta, og okkara tankar leita til hennara og familjuna í hesum døgum.
. Ø.
Louis var jú hálvur føroyingur, og hann ferðaðist eisini ofta til Føroya, serliga á yngri árum. Har hevði hann nógvar vinir og var nógv avhildin.
Brøðrasamkoman í Thorsgade 40 á Nørrebro var hansara upprunaliga andaliga heim. Hendan samkoman var ikki stór, hølið var lítið, og kortini trein Louis inn á talarapallin við rúmligum og víðum sjónarringi, sum kom at merkja hann gjøgnum alt lívið.
Louis savnaðist seinnu, nógvu árini við samkomuni í Kristent Fællesskab, men varveitti sambandið við samkomuna, haðani hann var komin, har hann vitjaði javnan, trúfastur sum hann var. Mong okkara minnast við takksemi aftur á tað, sum Louis gav okkum á bíbliutímum, fundum og gjøgnum tíðarrit – ja, heilt frá ungum árum av.
Louis hevði ein góðan stuðul í føroysku konu síni, Ólrunn, sum var um hann til tað síðsta, og okkara tankar leita til hennara og familjuna í hesum døgum.
. Ø.
Svágur Louis, Árni Helmsdal, hevur skrivað niðanfyri standandi grein á donskum, sum vit loyva okkum at endurprenta her.
Louis lagt årerne ind
En stor teologisk sværvægter ”har lagt årerne ind”, som man ville sige på færøsk. Han gjorde en kæmpe indsats.
Færøerne og færøsk familie og venner har altid haft en stor plads i Louis´ hjerte.
Louis´ mor, Astrid, var fra Leirvík, og han besøgte menigheden både der, i Klaksvík, Tórshavn og andre steder allerede fra unge dage.
Louis troede, at han ville forblive ungkarl; men midt i trediverne mødte han sit livs kærlighed i Ólrunn, som er fra den færøske bygd Toftum, som Louis og familien har besøgt meget i årenes løb.
De fik i hinanden en god, hengiven og trofast ægtefælle.
Sammen har de tre børn, Jakob, Astrid og Samuel og 10 børnebørn.
Det var i høj grad kærlighed til familien, som holdt Louis i live trods alvorlige sygdomskriser gennem årene.
”Nu har jeg fået et barnebarn mere, og jeg vil gerne følge det”. Det argument brugte Louis flere gange for at leve lidt længere, trods alvorlig sygdom.
Louis har været sygdomsramt i flere år, men blev igen alvorligt syg for fire år siden – samtidig med, at Ólrunn gik på pension fra sit arbejde som cheftandlæge i regionen. Hun fik dog ikke mulighed for at læne sig tilbage, fordi Louis´ helbredstilstand blev så svækket. Tak for indsatsen, Ólrunn! Vi tænker på dig og dit tab i disse dage efter et godt, tæt, nært, dejligt ægteskab præget af indbyrdes kærlighed, hvor I fik 46 år sammen.
”En teologisk sværvægter” kaldte jeg ham – i det hele taget en slider.
Louis´ hustru, Ólrunn er også en slider. Sammen har de udført en kæmpe opgave til gavn for Guds hus og Guds folk. De har haft et hjem præget af stor hjertevarme og gæstfrihed.
Louis har som nævnt de sidste fire år været meget syg; men trods det har han skrevet talrige artikler om bibelske emner lige til det sidste, og han har skrevet en bog om Romerbrevet og en om Johannes´ Åbenbaring – begge på flere hundrede sider. Louis var ikke jyde; men han var stærk og sej.
Vores menighedsblad bliver nok lidt tyndere fremover – uden Louis´ mange artikler.
Menighederne har med Louis mistet en teologisk arbejder og en forbeder.
Louis har siden sine unge dage læst bunker af teologiske værker, og ikke så få mente, at han var blandt landets fremmeste teologer. Det var en teologi med omdrejningspunkt i en personlig tro på Jesus Kristus.
Som ung læste han medicin i en årrække men fandt ud af, at han havde brugt krudtet på at læse teologisk litteratur. Han droppede medicinen og fortsatte med teologiske studier kombineret med ufaglært arbejde.
Nogen spørger, hvorfor han ikke tog en teologisk embedseksamen? Han har altid stået i frikirkekredse og været orienteret mod britisk teologi. Universitetet var rettet mod folkekirken og stærkt præget af tysk bibelkritisk teologi.
Han var ufaglært og arbejdede som lagerarbejder; men han var bestemt ikke ufaglært teolog, selvom han ikke havde eksamen fra en læreanstalt.
Han havde stor kærlighed til Bibelen og læste den grundigt – ofte – og han læste mange kommentarer og anden teologisk litteratur. Han skrev også i hobevis af teologiske redegørelser.
”Louis kunne give ordene flyvehøjde”. Gang på gang har Louis reddet en komsammen, hvor man tænkte, at nogen måtte sige noget. Og det gjorde Louis – tit. Han fik sat det hele i perspektiv, havde jeg nær sagt både det jordiske og himmelske.
For nogle år siden døde hans kusine i Klaksvík, og dem, man umiddelbart havde tænkt, kunne tale til begravelsen, var bortrejst. Så var der nogen, som vidste, at Louis var på besøg ude á Toftum. Han kom og holdt en god, trøsterig, munter, hyggelig begravelsestale, hvor han kunne inddrage familieperspektivet gennem årtier. Og han kunne også male dem det himmelske perspektiv for øje, om at nu var kusinen draget hjem – hjem til Jesus.
Louis har rejst meget – med sin bibel. Han har besøgt mange bibelkredse og menigheder og delt ud af sin kundskab om og sit kendskab til Bibelen og Jesus.
Louis begyndte sin tjeneste med at prædike som 17 årig under besøg i færøske menigheder, og han fortsatte nærmest til det sidste. Han blev 83 og var således aktiv med at forkynde Evangeliet i tale og skrift i 66 år. Han burde have fået en fortjenstmedalje eller to.
En af de gode venner fra Færøerne sagde, at Louis havde en meget stor betydning for dem som børn i søndagsskolen, hvor han gjorde brug af sin erfaring fra kemien med væskers farveskift fra rødt til hvidt.
Vi har muntret os over brilleannoncen ”Man skulle være gået til Louis Nielsen”. Jeg har tit tænkt på, at flere burde have været gået til Louis´ bibelundervisning og hørt hans prædikener – det havde gavnet mange og havde fået sat meget i perspektiv.
Louis var i mange år leder for menigheden Kristent Fællesskab i Odense, og ved siden af havde han sit arbejde hos Wittenborg.
Louis gjorde sig umage som ægtemand, far, lagerarbejder, bedstefar, menighedsleder, bror, ven – og som svoger. Han gjorde sig også umage som søn og svigersøn, så længe forældrene og svigerforældrene levede.
Louis var en forbeder – for mange. Tak for det, Louis.
Louis er taget hjem, Louis er kommet hjem.
Det bliver et tab for mange – hans humor, dybde, tro, samfundsengagement, lyttende hjerte og forbøn for familie, venner og venners børn.
Tak, Louis.
Guds fred.
“Han vil være savnet her, men blive vel modtaget hjemme i himlen.” Citat af en niece.
Árni M. Helmsdal
arni@helmsdal.dk
